Af Carl Jørgensen
Om den store og kendte »Rytterslægt«, der udgik fra Liseleje, og som nu er udbredt over hele Halsnæs, og hvis stamfader var udrider hos General Classen, fortælles her af skatterådsmedlem Carl Jørgensen, Frederiksværk.
I fordums tider lå kysten fra Kikhavn til Tisvildeleje barsk og øde hen. De sandfygende klitter med en sparsom marehalmsbevoksning var et minde fra den store sandflugt, som gjorde Asserbo til en hedeegn.
Frederiksværks skaber, generalmajor Johan Frederik Classen, ændrede billedet noget. Hans folk på »Værket« og Arresødal Hovedgård manglede fisk, og det ville han bøde på ved at få fiskerne ud til Kattegat. I årene 1784–1787 lod han på kysten nord for Melby opføre seks huse. Han kaldte stedet Liseleje efter sin steddatter Anne Catharina Elisabeth Iselin, der daglig kaldtes Lise.
I tre af husene flyttede fiskere ind, de andre blev rytterhuse. Fire af stederne lå med gavlen til en vej, der blev anlagt syd for dem. Det er den nuværende hovedgade. Længst mod øst ud mod stranden lå de to andre. Fem af disse gamle småejendomme eksisterer endnu, delvis i hvert fald som udhuse til nyere bygninger. Det sjette hus er nedrevet.
Alle stederne – hvert af dem fik 5 tønder land – havde en tilbygget længe med stald til en ko. Der skulle svares en fæsteafgift på 350 rigsdaler af hvert hus til Frederiksværk Gods.
Liseleje voksede kun småt. I 1860 fandtes 12 ejendomme. I 1880 var der 6 huse med jord og 10 uden jord, og der boede 20 familier. Antallet af fiskere var 31, og der fandtes 1 kvase, 7 dæksbåde og en del joller. De større både måtte søge Lynæs Havn.
I de to af Classens huse, som lå ud mod stranden, boede to strandryttere, der ridende dag og nat patruljerede kysten fra Spodsbjerg til Tisvilde. De aflagde beretning til generalen om de ting, der kunne forekomme på kysten. I det næstsidste hus mod vest (nu kaldet det gule hus) boede der en rytter til. Han hed Lars Olsen og stammede fra »Strandgården« i Hald. Hans efterkommere er den såkaldte »Rytterslægt«.
Lars Olsen var en højt betroet mand hos Classen. Generalens udrider igennem 18 år. Alt hvad Classen skulle have hurtigt frem af breve, penge og andre værdier, betroede han ham, og alle ordrer blev udført punktligt og trofast.
Nytårsaften 1793 mistede Lars Olsen sin hustru ved et vådeskud. De to strandryttere gik på vejen udenfor hans hus og »legede« med deres våben. Et skud gik af, og konen, som opholdt sig i stuen, blev ramt i brystet, og kuglen borede sig derefter ind i et stolpeskab. Hun var dræbt på stedet.
Lars Olsen havde tre sønner: Rasmus, Christian og Jørgen Larsen. Rasmus blev på lejet og overtog det østlige hus ved vejen, som han ombyggede i 1828. Christian rejste til Hundested og fik et af de huse, som dengang fandtes der. Han havde en søn, Ole Christiansen, den senere så kendte fiskehandler Chr. Jensen Christiansens fader. Lars Olsens datter blev gift med fisker Hans Nielsen, Tisvildeleje, som var fader til pacellist og vognmand Niels Hansen, Liseleje, der til omkring 1910 havde Lars Olsens hus. Sønnen Jørgen rejste bort fra egnen.
Rasmus Larsen kaldte sig selv »Rytter«, og navnet har siden fulgt slægten. Ved en skovauktion blev han tilslået et nummer brænde. Birkefuldmægtigen råbte: »Nå, det blev Rasmus Larsen!« men Rasmus sagde: »Nej, det blev Rasmus Rytter!« – »Ja, ja, så sætter vi lidt krydderi ved navnet og skriver Rytter!« svarede fuldmægtigen, og siden gik navnet over i folkemunde.
Ved sit hus indrettede han en god staldplads, og da det lå først for ved vejen fra Frederiksværk, tog fremmede, der kom til lejet, gerne ind hos ham, for han var en gæstfri mand.
Rasmus havde tre sønner: Jørgen, Ole og Jens Rasmussen, der alle blev fiskere i Liseleje, store og kraftige var de, som de fleste af slægten senere.
Jørgen var en betroet mand hos militæret i Melbylejren. Under skarpskydningerne anbragte han skydemålene på havet, talte træfferne op og foretog afmærkninger. Ved hans begravelse mødte alle lejrens soldater op for at yde deres gamle ven den sidste æresbevisning.
Han havde fire sønner: fhv. pensker Ole Jensen Rasmussen, Liseleje, fisker og pensionatsejer, vognmand Carl Rasmussen, Liseleje, fisker og senere linjebetjent ved Hundestedbanens anlæg Lars Ole Rasmussen, Hundested, og fisker Hans Peter Rasmussen, Lynæs.
Rasmus Larsens søn Ole var foruden fisker også musiker. Han var fast spillemand ved egnens gilder og sognets baller, som dengang fandt sted i tømrer Bent Larsens danselokale i Melby. Ole havde kun én søn, Lars Olsen, der omkom ved en drukneulykke i Hundested Havn. Desuden var der en datter, Grethe, som var gift med skræder Jens Olsen, Liseleje.
Rasmus Larsens tredje søn, Jens, havde tre sønner – fiskerne Rasmus Ole Rasmussen og Lars Peter Rasmussen, Liseleje, og Jørgen Rasmussen, Lynæs – og to døtre.
Rasmus Larsen havde også to døtre, én der var gift med havnefoged Niels Olsen, Lynæs, og én hvis mand døde som ung.
Af Rasmus Rytters børnebørn er nu kun Carl Rasmussen, Liseleje, levende. Han er ved at runde de 83. Hans indsats i Liseleje er velkendt, og hans markante skikkelse kendes over egnen, ikke mindst af de mange landliggere, som forlængst har døbt ham »Liseleje-Kongen«.
I vor tid er Rytterslægten udbredt over hele Halsnæs. »Rytterne« udgør en stor stamme i fiskerbefolkningen. Kun få er gået over i andre erhverv. Generalens udrider kan være stolt af sine efterkommere.
Det er dygtige og brave folk.