Det oprindelige Ishuset i Liseleje blev opført i 1901 af den lokale fiskeriforening. Det fungerede ikke som en kiosk for turister, men som et industrilager, hvor man opbevarede isblokke. Isen blev skåret i Viget om vinteren,(Området fra Hyllingebjergvej op til Søvej.) lagt i kasser og sendt med toget via Frederiksværkbanen til restauranter og fiskeimportører helt til Hamborg. Dengang var der meterhøj is og rigeligt af den.
I den forreste del af huset stod en barkegryde. I fiskerlejet Liseleje var barkegryden et vigtigt samlingspunkt. Fiskerne kogte barkelage (en brun væske af bark og vand), hvori garnene blev dyppet. Efter behandlingen fik garnene den karakteristiske mørkebrune farve, man ofte ser på gamle fotografier af fiskernet, hvor de hænges op på stejlepladsen.
“Kong Christian X og isen” er en klassisk lokal skrøne.
Den populære myte fortæller, at Kong Christian X (kendt for sine rideture under besættelsen) en sommerdag i 1930’erne red forbi Liseleje. Ifølge skrønen var han så tørstig og varm, at han stoppede op og personligt krævede en stor, kold forfriskning af de lokale fiskere. Da fiskerne ikke havde andet, serverede de is skåret direkte fra de lokale søers vinterlagre – og ifølge historien skulle kongen have udtalt: “Det var en kongelig is værd.”
En anden skrøne fortæller at kongen kom til Liseleje med hele sit følge for at bade og spise den medbragte mad på stranden. Kongen får spildt rødvin på sin hvide skjorte og en lokal dreng – ung søn af en maler i byen kommer kongen til undsætning. Han lover at hvis han må få skjorten med, vil han levere den pletfri tilbage. Kongen griber af ham, men med faderens remedier leverer han en hvid pletfri skjorte tilbage til kongen, som forærer ham en guldmønt som tak.