Historie

Liseleje er etableret i 1784-1787 på initiativ af hans Excellence, generalmajor Johan Frederik Classen,
grundlæggeren af det militærindustrielle Frederiks Værk og ejer af godset, der endte med at omfatte sognene
Kregme, Vinderød, Melby og Torup. Formålet med etableringen af Liseleje var at skaffe frisk fisk – også til
arbejderne på Frederiks Værk og de to hovedgårde Grønnæssegård og Arresødal.

Classen tegnede simpelthen 6 huse på et landkort, og besluttede, at der skulle ligge et fiskerleje fordi han
gerne ville have flere forsyninger af fisk. Han kaldte det Lise Leje efter hans steddatter Anne Catherine
Elisabeth Iselin, som blev kaldt Lise.

De 6 huse er bygget over to omgange, de første 4 i 1784-1785 og siden i 1787-1791. Af de 4 første er vi så
heldige, at de 3 af dem stadig består, nemlig Pæretræet, Liselejevej 58, Rytterhuset i nr. 56 og Det Gule Hus
eller Edvards Hus i nr. 54 – opkaldt efter fiskeren Edvard Petersen (født 1892). Vi ved, at det 5. hus i Liseleje
blev taget i brug i august 1787.

De 4 af husene lå med gavl ud mod en nyetableret vej, Liselejes hovedgade, som senere blev til Liselejevej.
De to huse mod stranden (matr. nr. 44 og 49) var beboet af strandryttere. Det næstsidste hus mod vest ved
vejen (matr. nr. 46) var beboet af endnu en rytter, og de tre øvrige (matr. nr. 45, 47 og 48) var beboet af
fiskere. Til hvert af husene var knyttet et jordstykke syd og vest for Liselejevej.
At Classen havde store ambitioner med hensyn til Liselejes udvikling ses på en udgave af kortet, som
formentlig er fra 1786. På det kort er der tegnet ikke mindre end 12 huse.

Liselejes udvikling er i starten umådelig langsom. Ifølge folketællingerne er der i 1789 4 familier i Liseleje, i
1801 er der 6 familier, i 1840 er 10 der familier i 8 huse, i 1860 er der 12 huse, i 1870 godt 100 personer i 17
huse og i 1890 25 familier i 24 huse.
Det er i øvrigt karakteristisk, at mange af beboerne er efterkommere af de 4 store fiskerslægter; Olsen,
Rasmussen, Frederiksen og Hagelund. Navne, der også er brugt til flere af vejene i byen. Hagelunds ophav er
dog en håndværker, hjulmanden John Adolf Hagelund, der kom til Liseleje i 1860, men hans søn blev også
fiskere og en datter giftede sig med en fisker.
Vi skal helt frem til århundredeskiftet 1900 før der for alvor kommer gang i Liselejes udvikling. Og det er ikke
fiskerhuse, men pensionater og villaer til landliggere, det handler om.
Jørgen Lassen liseleje_historie_03_illustreret.docx 2017-11-24 Side 3 af 4
Flere af fiskerne begynder at leje deres huse ud til landliggere i sommerperioden. Af Poul Westphalls bog i
anledning af Liselejes 200 års jubilæum, fremgår, at fisker Carl Rasmussen fortæller: ”En dag jeg vendte hjem
efter fiskeriet, sagde min kone: Carl, jeg har serveret mad for nogle københavnere i dag, og de var glade for
det – skal vi ikke åbne et pensionat?”
På den baggrund bliver pensionat Liseleje etableret i Carls fiskerhus, som i 1900 bliver udvidet af samme
grund. Og i 1920 bliver det revet ned og erstattet af en 2 etagers bygning, som vi ser den på Liselejevej 52.
Andre fiskere får samme idé, og yderligere 5 pensionater etableres, Strandgården, Lisebo og det store
Strandhotellet på Classensvej samt Kattegat på Liselejevej. Og det 7. pensionat bliver etableret i 1935 da
murermester Martin Gant af Hans Pedersen køber fiskerhuset ”Hjem” her på Liselejevej 62, og det er som
bekendt blevet til Liselængen.
Når man som relativt velstående år efter år holder ferie i Liseleje opstår nemt den tanke, at man kan opføre en
sommerresidens, og det sker også.
Allerede i 1898 erhvervede handskemager Larsen en grund af Lisegårdens jorder og opførte den stilfulde
bygning ”Klithuset”, nuværende Kystvej 46. I flere år knejsede ”Klithuset” i ensom majestæt ude ved havet, og
de lokale beboere har givet fundet det sært, at handskemageren så det som attraktivt at have sommerhus der.

Lokalt er man jo vokset op med den barske natur; sandede jorde uden nævneværdige vækster, klitter,
marehalm og det hav der gav brød på bordet ved et arbejdsomt fiskeri.
Men især københavnerne kunne se naturværdierne, og snart kom der mere fart i landliggerlivet for det bedre
borgerskab, og ”Klithuset” fik selskab af mange andre spændende bygninger med interessante beboere. Ikke
mindst på grund af den nemmere adgang ved etableringen af jernbanen Hillerød-Frederiksværk i 1898.
Efter jernbanens forlængelse til Hundested i 1916 – altså for godt 100 år siden – forstærkes udviklingen
yderligere, og i vejviseren for Liseleje fra 1923 er i alt opregnet 93 ejendomme.
I 1930’erne er der fyldt godt op med sommerhuse på de mange udstykninger omkring Liseleje, men der findes
endnu mange marker uden bebyggelse.
Fra 1941 starter traditionen med fodboldkampe i Melby mellem landliggere og lokale, og det bliver starten på
en 20-årig periode med store sommerfester i Liseleje. Det er nok den mest festlige periode i Liselejes historie,
og den er med til at gøre Liseleje kendt og attraktiv på landsplan.
Med øget velstand i anden halvdel af 50’erne og i 60’erne fortsætter udviklingen med flere sommerhuse, som
også bliver stimuleret af længere ferie. Ser man på et luftfoto fra 1967 er Liselejes omegn fuldt udstykket med
området ved Aakjærsvej som det sidste.
Der kan fortælles meget mere om tiden herefter; erhvervslivets udvikling, butikkerne, caféerne, spisestederne
og borgerforeningens mange aktiviteter, nye initiativer og traditioner, men det vil vi fylde på efterhånden.