Hyllingebjerghus

Hyllingebjerghus. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, 1936-1938. Kilde: Det Kongelige Bibliotek.

Hyllingebjergvej 114, Hyllingebjerghus

HYLLINGEBJERGHUS

Hyllingebjergvej 114, 3360 Liseleje. Matr.nr. 1e, Tollerup By, Melby

Indtil 1999 lå der for enden af Hyllingebjergvej et ualmindeligt smukt hus ud mod Kattegat; Hyllingebjærghus – en arkitektonisk perle tegnet af arkitekten Louis Hygom (1879-1950). Det var en forbrydelse mod kulturarven, at Naturstyrelsen og Miljøministeriet med accept fra Halsnæs Kommune rev bygningen ned trods massive protester fra lokalsamfundet.

Arkitekten Louis Hygom (1879-1950). Foto: Sophus Juncker-Jensen. Kilde: Det Kongelige Bibliotek.

ARKITEKT LOUIS HYGOM

Arkitekten Louis Hygom var meget inspireret af den engelske arkitekt Baillie Scott (1865-1945), som i 1906 udgav bogen ”Houses and Gardens” med mange eksempler på engelske landhuse.

Vil man se et hus, som har mange ligheder med Hyllingebjerghus, findes det på Skodsborgvej 242A, som Hygom i 1917 tegnede til litteraturkritikeren Edvard Brandes hustru, billedhuggeren Elise Brandes.

Illustration fra Baillie Scott, Houses and Gardens. 1906.

Skodsborgvej 242A i Nærum, tegnet af Louis Hygom i 1917 for billedhuggeren Elise Brandes.

Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, 1936-1938. Kilde: Det Kongelige Bibliotek.

 

GROSSERER WILLIAM BENDIX

Hyllingebjerghus blev opført i 1913 som sommerbolig for grosserer William Bendix (1865-1937) og hustru Agnete (1872-1943), født Zøylner, og deres børn, Jørgen og Tyge. Børnene bliver i 1899 er malet af den kendte maler Peter Severin Krøyer (1851-1909)

Peter Severin Krøyer. ”To Brødre. Portrætskitze til Drengeportrætter af Jørgen og Tyge Bendix. Hele Figurer”. Signeret S. K. 27.-28. Marts 99. Olie på træ, 40×28 cm.

William Bendix tjente mange penge fra firmaet Brødrene Bendix, som blev etableret i 1889, og hurtigt blev landets største engrosfirma for landbrugsmaskiner. I 1930’erne var det nordens største virksomhed af den art, og det spillede en meget væsentlig rolle i landbrugets mekanisering.

Børnene Jørgen og Tyge var meget kreative, Jørgen med sang og teater og Tyge med tegning, maleri og sang. Der blev derfor opført en kirkelignende bygning lidt syd for Hyllingebjerghus, hvor børnene kunne udfolde sig.

Udhus ved Hyllingebjerghus, den kirkeagtige bygning, som bl.a. blev opført så Jørgen og Tyge Bendix kunne
udfolde deres kreative evner indenfor malerkunst og teater. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, 1949. Kilde: Det
Kongelige Bibliotek.

 

TEGNEREN HANS BENDIX

Den kendte tegner og mindre kendte maler Hans Bendix (1898-1984) har i sin erindringsbog ”Troskyldigt forår” (1967) beskrevet en cykeltur med fætteren Axel en lys sommeraften under 1. verdenskrig fra København til Hyllingebjerghus

”Da vi var nået til Rungsted voksede vor ærgerrige sportslige ydeevne, og vi satte os Marienlyst som mål. Måske ville poetiske badepiger også have forladt de varme senge og forgylde stranden i morgengryet. Men ved Marienlyst var der desværre ingen anledning til at opholde sig af den grund. Desuden var Kattegat saltere end Øresund, nu vi selv trængte til en svømmetur. Så vi fortsatte til Liseleje, hvor vores onkel William, onkel Georgs kompagnon, havde bygget en prægtig sommerresidens, ”Hyllingebjerg”. Alle sov endnu, men vores fætter Tyge Bendix, en født skønånd, der kom til at leve det meste af sin tid i Rom, måtte være vækket af ridehestenes vrinsken. I hvert fald lå han ud ad vinduet og sigtede på os med et jagtgevær. Han troede vi var indbrudstyve.”

JØRGEN BENDIX

Operasanger Jørgen Bendix. Kilde: Illustreret Tidende nr. 51.

Jørgen Ulrik Bendix (1892-XXXX) bliver gift med Emma (kaldet Mutzi) von Domsieg. Han fik en karriere som operasanger, ikke mindst i Tyskland.

Om Jørgen Bendix skriver Claus Bryld i bogen ”Hvilken befrielse: fortælling fra en barndom i nazismens og retsopgørets skygge”, at Claus Brylds far, landsretssagfører Børge Bryld har reddet Mutzi og Jørgen Bendix fra jødeaktionen i 1943. Det hedder videre: ”Onkel Jørgen var kgl. hofoperasanger og på trods af sin jødiske afstamning nazi-sympatisør, men først og fremmest excentriker og dyrker af feudale værdier (”Alting bliver så proletariseret”!).”

Tæt ved Hyllingebjerghus fik Jørgen Bendix opført et fint træhus, ”Hyllingehus”, og der boede han de sidste år af sidste år af sit liv, og han blev oplevet som en særpræget skikkelse i Liseleje.

TYGE BENDIX

Tyge Bendix (1894-1962). Kilde: Wikipedia

Tyge Zøylner Bendix (1894-1962) besøgte sammen med sin onkel maleren Johan Rohde Rom i 1913, og det blev hans skæbne.

Der er god grund til kort at dvæle ved Johan Rohde fordi han i 1926 har malet et fint billede af kanalen i Frederiksværk – formentlig i forbindelse med et besøg hos Bendix i Hyllingebjerghus.

1913-1916 gik Tyge Bendix på Kunstakademiet og han havde også studierejser til Paris og Wien. Han var dog også skuespiller ved Dagmarteatret 1920-1924, men fra 1925 bosatte han sig i Rom, hvor ”Casa Bendix” bliver centrum for mange kulturelle selskaber. Tyge Bendix udfolder sin malerkunst i Rom, og bliver der til sin død.

Tyge Bendix blev først gift med Inge Møller, og senere med Lily Fanny Henriques (1893-XXXX) med hvem han fik 3 børn; Pia, Michael og Helge. Han modtog kort før sin død ridderkorset.

AMÉLIE KIRKEGAARD

Skuespiller Amélie Kirkegaard (1888-1965), som i 1924 blev gift med Frederik John Rothe (1885-XXXX).

I 1933 solgte William Bendix Hyllingebjerghus til fru Amélie Rothe (1888-1965) for 60.500 kr. Forinden Amelie Rothe i 1924 blev gift med Frederik John Rothe (1885-XXXX) havde hun en meget glorværdig karriere som sangerinde og skuespillerinde.

Maler og grafiker Johan Rohde (1856-1935). Kilde: Det Kongelige Bibliotek.

Johan Rohde. Kanalen i Frederiksværk. Olie på lærred monteret på plade. 31×38,5 cm. 1926. Foto: Bruun
Rasmussen Kunstauktioner.

Frederik Rothe var som direktør involveret i Landmandsbankens krak i 1922, men han slap med en bøde på godt 4.000 kr.

Lokalt fortælles historien, at Frederik Rothe var Amélie utro, og at hun besluttede at tage livet af sig i lejligheden i København med gas fra komfuret. Hun overlevede dog, men fik beskadiget sine lunger i en sådan grad, at grosserer Rothe købte huset på Hyllingebjerg, så Amelie kunne bo der og nyde godt af den friske gode luft.

Hun levede ret isoleret i Hyllingebjerghus, og der var skilte ved alle indgange til den store og vildtvoksende grund med “Hunden bider, adgang forbudt”. Men når drengene fra byen dristede sig til at snige sig tæt på, så de lys fra de mange rum i etagerne og røg fra flere skorstene – og undertiden nogle dværge (børn) der gik rundt på grunden.

Hyllingebjerghus. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, 1949. Kilde: Det Kongelige Bibliotek.

Flere lokale havde den opfattelse, at Amélie Rothe tog sig af nogle børn (dværge), og at hendes egne to børn tidligt var druknet i storm og stærk understrøm fra kysten.

Det hændte om end uhyre sjældent, at drengene så en ældre hvidhåret dame i sort gå op og ned ad Hyllingebjergvej – og der blev hvisket, ”der går Amélie Rothe”.

STATEN OVERTAGER

I 1961 købes ejendommen af staten for 280.800 kr. med den klausul, at Amelie Rothe kunne blive boende til sin død, som indtraf i 1965.

I 1965 tilbyder staten ejendommen til Dansk Folkeferie, som afslår fordi den er for lille. Men Dansk Folkeferies direktør Johannes Sperling (1899-1980) oplyser Robert Stille (1911-1981), som også er ansat i Dansk Folkeferie, om tilbuddet.

Robert Stille var formand for Foreningen Natur og Fritid, som er en del af organisationen Naturfreunde, og de lejer ejendommen, som får besøg af mange udenlandske gæster.

Brandtilsynet konstaterer i 1990’erne, at huset ikke er egnet til beboelse, og Tisvilde Skovdistrikt under Skov- og Naturstyrelsen, som havde tilsyn med huset, mente, at der var fare for nedstyrtning og begyndte allerede i derefter at tale om nedrivning.

I 1997 opsiger Foreningen Natur og Fritid aftalen om brug af huset, som herefter står tomt.

Jens Leth-Hansen og Sylvest Jensen står som centrale personer i kampen imod nedrivningen af Hyllingebjerghus, og sammen med Erik Stiesen, Katrine Leth Hansen og Lars Leth Hansen var de på stedet i slutningen af maj 1999 for at forhindre nedrivningen, bl.a. lænkede flere af dem sig til gravkoen.

Fra venstre Sylvest Jensen, Lars Leth Hansen og Jens Leth Hansen i aktion mod nedrivning af Hyllingebjerghus.
Foto: Frederiksværk Ugeblad, senere Halsnæs Avis, 1999. Kilde: Industrimuseet Frederiks Værk.

Fra venstre Erik Stisen og Katrine Leth Hansen i aktion mod nedrivning af Hyllingebjerghus. Foto:
Frederiksværk Ugeblad, senere Halsnæs Avis, 1999. Kilde: Industrimuseet Frederiks Værk.

Skov- og Naturstyrelsen anmeldte aktivisterne til politiet, og kl. 5 om morgenen, den 01-06-1999 ankom 20 kampklædte politibetjente, og 5 af aktivisterne blev arresteret, hvorefter nedrivningen blev gennemført.

Nedrivningen af Hyllingebjerghus er i gang. Foto: Frederiksværk Ugeblad, senere Halsnæs Avis, 1999. Kilde:
Industrimuseet Frederiks Værk.